VISA WAIVER

Danmark er et af 29 lande hvis borgere kan komme ind i USA i indtil 90 dage for at gøre forretning eller som turister ifølge den amerikanske ”Visa Waiver Program”, ofte forkortet til ”VWP”.

Indtil for nylig var der tale om et eksperimentalt program, som man simpelthen lod fortsætte selv efter det eksperimentale program var udløbet. Nu er det en permanent bestanddel af lovgivningen.

Den indrejsende tager direkte til USA uden forudgående visumansøgning. Der kræves blot at denne besidder et pas som ikke udløber før der er gået mindst seks måneder efter det forventede opholds opgør, reelt er der altså tale om at passet skal være god for mindst ni måneder ved ankomsten til USA.

Ved ankomsten skal der blot udfyldes en tolderklæring og en såkaldt I-94W ind- og udrejseformular. Disse forevises da sammen med passet, hvorefter en talon rives af I-94W skemaet og indhæftes i passet. Som det er tilfældet med alle nonimmigrant visumkategorier bliver denne I-94W talon påskrevet en udrejsedato, som skal overholdes.

Den pågældende besøgendes indrejsedato og forventet udrejsedato bliver da registreret i et elektronisk system, som INS benytter til at holde styr på hvornår udlændinge rejser ud og ind i landet.

Udlændinge, som ellers ville have ret til at komme ind i landet på et B-1/2 kombineret turist og forretningsvisum, kan benytte sig af VWP. I virkeligheden er VWP blot en strømlinet version af B visumkategorien. Men rent teknisk er der ikke tale om et visum. Dette er i realiteten blot en midlertidig opholdstilladelse, som ikke kræver visum.

Som bevis for at den rejsende ikke har til hensigt at blive i landet når tiden er udløbet, skal der på forlangende fremvises en returflybillet ved ankomsten, hvis udlændingen er ankommet pr. fly, og ellers bevis for at vedkommende har tilstrækkelige midler til at rejse hjem igen.

Forretningsfolk der benytter opholdstilladelsen, må ikke foretage lønnet arbejde i USA. De må gerne udføre en begrænset arbejdsopgave på vegne af deres udenlandske virksomhed, så længe de kun lønnes derfor i udlandet. De kan godtgøres lokalt for deres løbende udgifter.

Opholdstilladelsen gælder kun i 90 dage. I nødsituationer, primært i sygdomstilfælde, kan den gennem ansøgning til et lokalt INS kontor forlænges i yderligere 30 dage.

Da opholdstilladelsen ikke er et visum, kan der ikke ansøges om at få det ændret til en anden form for visum eller forlængelse, andet end den ovennævnte 30 dages

forlængelse i en nødsituation. Et forsøg på at ændre visumstatus, medens man opholder sig i USA kan resultere i udvisning.

Til gengæld kan man rejse ud af landet og rejse ind igen på VWP. Men det må huskes, at registreringer af de ovennævnte I-94W formularer (eller I-94 formularer som benyttes i forbindelse med andre former for midlertidig opholdstilladelse) ved hver ind- og udrejse fører til, at INS har fuldstændig klaring over, hvornår og hvor ofte en fremmed har benyttet programmet. Hvis INS agenten ved ankomsten mener at visa waiver programmet bliver misbrugt, kan den tilrejsende risikere at blive forment adgang, og der er ingen administrativt adgang til appel i dette tilfælde.

Man kan ikke rejse til Mexico eller Canada for at forlænge eller forny sin Visa Waiver. Men det er muligt for en person som opholder sig i USA under VWP at forlade landet og rejse til Canada, Mexico eller en række øer i Caribien og derefter rejse tilbage til USA såfremt

(1) opholdstilladelsen ikke er udløbet, og
(2) vedkommende planlægger at rejse fra USA inden opholdstilladelsen udløber, og
(3) fremviser et gyldigt pas som viser den tidligere indrejse under VWP, og
(4) udlændingen fortsætter med at opfylde alle de andre krav som er pålagt denne under immigrationslovgivningen.

Ved at benytte Visa Waiver programmet afskriver udlændingen sig alle sine muligheder for at anke en beslutning som nægter udlændingen adgang til landet. Såfremt man ikke opfylder vilkårene for en Visa Waiver, eller misbruger systemet, kan man risikere at blive forment adgang til USA og ekskluderet derfra i 5 år.