I de nævnte kategorier kan det være tilfældet, at den ansatte besidder de samme kvalifikationer, som ellers berettiger ham eller hende til at ansøge om permanent opholdstilladelse.

Udtrykket ”Green Card” benyttes populært om det visum, der giver en udlænding status som ”permanent resident alien”, altså en permanent opholdstilladelse som senere giver adgang til erhvervelse af amerikansk statsborgerskab. I vore dage udstedes der et lyserødt identitetskort med magnetstribe, fingeraftryk og billede til visumindehaveren. Før i tiden var kortet grønt, heraf navnet.

Formelt bevidner ansøgningen om det grønne kort om en hensigt til at opnå permanent ophold i USA og senere amerikansk statsborgerskab. Selv om man opholder sig midlertidigt i USA under visse former for forretningsvisum, er det tilladt at have såkaldt ”dual intent”. Der er altså ingen konflikt imellem at opholde sig i USA under et L-1, E-1 eller H-1B visum og samtidig dermed ansøge om permanent opholdstilladelse. Til gengæld kan det skabe store problemer, hvis man er i USA medfør af et visum der giver ansøgeren retten til kun et kortvarigt ophold, som Visum Waiver eller et B-1/2 visum.

Det bør også nævnes at gennemførelse af proceduren for at opnå et grønt kort i visse tilfælde kan tage flere år og ofte kan være både besværlig og frustrerende. I denne forbindelse bør det også holdes in mente, at det kan være svært at opnå indrejsetilladelse til USA, hvis man samtidig har en ansøgning liggende.

1. Labor Certification.

De fleste ansøgninger om et grønt kort med basis i forretning kræver en såkaldt ”Labor Certification”, d. v. s. en udtalelse fra U.S. Department of Labor om, at der ikke er amerikanske statsborgere, som ellers kunne udføre det påtænkte arbejde. For at opnå en sådan Labor Certification skal man gennem en langvarig og træls procedure som man kan risikere kan tage op til et par år.

date”. Efter at have gennemgået ansøgningen sender myndighederne tilbage en serie spørgsmål hvori arbejdsiveren bedes foretage visse ændringer i sin ansøgning, evt. uddybe eller forklare visse punkter. Dette gøres naturligvis for at sikre at der er et reelt forretningsbehov for den ansøgende virksomhed at sikre sig netop den pågældende medarbejder for hvem der ansøges.

Stillingen skal opslås på arbejdspladsen eller den relevante fagforening varsles. Der skal averteres i lokale aviser, og de amerikanske ansøgere skal interviewes. Efter at arbejdsgiveren har gennemgået ansøgningerne til stilling og foretaget de nødvendige interviews, og man ikke har fundet en egnet lokal person til stillingen, skal der foretages en analyse af ansøgningerne og indsendes en rapport til arbejdsministeriet. Derefter videresender det lokale arbejdsministerium akterne til U.S. Department of Labor, som enten godkender ansøgningen eller evt. sender arbejdsgiveren en såkaldt ”Notice of Finding – Intent to Deny”, hvori arbejdsgiveren bliver bedt om at uddybe sin forklaring hvorfor ingen af de amerikanske ansøgere blev fundet egnet til stilling. I sidstnævnte tilfælde har arbejdsgiveren da en frist på 45 dage til at forsvare sin stilling.

Mellem 30 og 60 dage derefter tilbagesender U.S. Department of Labor sin ”Final Determination”, som enten godkender eller nægter Labor Certification.

Hvis ansøgningen er godkendt indsendes godkendelse til INS på sædvanligvis sammen med yderligere dokumentation. INS kan da enten godkende eller bede om yderligere information. Efter at have modtaget godkendelsen fra INS anmodes ansøgeren om at komme ind til et interview, enten i et lokalt INS kontor, hvis ansøgeren befinder sig i USA, eller i det amerikanske konsulat, hvis ansøgeren befinder sig i udlandet.

2. First Preference – priority workers.

Der er tale om tre kategorier, EB-1 til EB-3 (”employment based preferences”), hvori der kan ansøges om det grønne kort på basis af ansættelse i USA.

Den årlige kvota for samtlige EB-1 visum er 40.000, derefter en kvota på 40.000 til EB-2 ansøgninger plus de EB-1 kvota pladser, som ikke er optaget i det pågældende finansår i EB-1 kategorien. Til sidst er der en kvota på 40.000 i EB-3 kategorien plus alle dem som ikke er optaget i det pågældende finansår i de to andre kategorier.

Den første kategori (EB-1 eller First Preference) behandler ansøgninger fra såkaldte ”priority workers”. Denne kategori, som ikke kræver Labor Certification, består af tre grupper.

Den første gruppe inden for EB-1 kategorien er udlændinge med ”extraordinary” altså usædvanligt højtstående kvalifikationer inden for videnskab, kunst eller forretning. Der kræves ingen arbejdstilbud for denne gruppe, men til gengæld må der fremlægges

beviser på helt enestående kvalifikationer inden for det valgte felt. Disse særegne kvalifikationer må give en begrundet formodning for at ansøgeren finder en stilling hvori denne yder et samfundsgavnligt bidrag. Som bilag til ansøgningen kræves der beviser for blandt andet internationale priser inden for fagområdet, medlemskab af prominente organisationer, som kun accepterer højtkvalificerede medlemmer, meget høje lønninger i tidligere beskæftigelser, forfatterskab til fagbøger og artikler i højt anerkendte fag publikationer m.v.

Den næste gruppe inden for EB-1 kategorien består af fremtrædende videnskabsfolk og forskere ved universiteter eller private organisationer med alment anerkendte forskningscentre. Der kræves et tilbud om arbejde fra en amerikansk arbejdsgiver (som gerne må være et danskejet datterselskab).

Det er den tredje gruppe indenfor EB-1 kategorien som har størst praktisk interesse for danske virksomheder. Der er her tale om ”managers” og ”executives”, altså visse overordnede funktionærer, som ellers kunne overføres til et amerikansk datterselskab under et L-1 visum. Der stilles de samme krav til den udsendte medarbejders kvalifikationer som er tilfældet i L-1 kategorien.

Som også er tilfældet med L-1 ansøgninger kræves det at funktionæren skal have arbejdet for det udenlandske beslægtede selskab i mindst et år inden for de tre seneste forudgående år. Det amerikanske selskab skal være beslægtet med det udenlandske som udsender medarbejderen på samme måde som er tilfældet i en L-1 ansøgning. Men i modsætning til L-1 kategorien begrænses visum i denne gruppe til medarbejdere som sendes til selskaber, som formelt har eksisteret i USA i mindst et år.

Da de krav der stilles til medarbejderen, der ansøger om et grønt kort i den tredje gruppe i EB-1 kategorien, er de samme, som dem der stilles, når der ansøges om et L-1A visum, søger indehavere af et L-1A visum tit om et grønt kort et stykke tid efter de har erhvervet deres visum. INS har jo i sådanne tilfælde allerede godkendt ansøgerens kvalifikationer, og det er forholdsvis sjældent, at en person som er godkendt til et L-1A visum, senere bliver nægtet et grønt kort.

3. Second Preference – Aliens who are members of the professions holding advanced degrees, or aliens of exceptional ability in the sciences, arts, or business.

EB-2 kategorien (”Second Preference”) drejer sig om udlændinge med en højere akademisk grad efterfulgt af mindst fem års stigende ekspertise og erfaring inden for det valgte felt, eller helt usædvanlige kvalifikationer inden for forretningslivet, videnskab eller kunst såvel som højt kvalificerede specialister.

Der kræves også her et tilbud om arbejde fra en amerikansk arbejdsgiver (som her igen godt kan være et danskejet datterselskab). Medmindre der kan opnås dispensation med begrundelse i den amerikanske nationale interesse, kræver EB-2 kategorien en Labor Certification.

EB-3 kategorien (”Third Preference”) indbefatter mindre kvalificerede specialister og specialarbejdere. Denne kategori kræver også Labor Certification og tilbud om arbejde fra en amerikansk arbejdsgiver.

5. Fourth Preference – Special immigrants.

Der findes også en EB-4 (”Fourth Preference”) kategori, som ingen betydning har for danske eksportører. Denne kategori er en opsamling af forskellige kategorier af immigranter som tidligere har befundet sig inden for deres egne særlige grupper. Det drejer sig om så forskellige grupper som fx. religiøse medarbejdere, forrige amerikanske statsborgere, ansatte i forskellige amerikanske foretagender i den tidligere amerikanske kanalzone i Panama, visse læger, o.s.v.

6. Fifth Preference – Employment creation investors.

Det er vel nok de færreste personer som har en hel – eller halv million dollars at lægge på bordet til investering i USA, men for at give en fuldstændig oversigt over forskellige former for forretningsvisum gennemgås her den såkaldte ”Fifth Employment Based Preference for Alien Investors” eller EB-5 kategorien.

Denne er en forholdsvis ny form for permanent opholdstilladelse og er skabt med det formål at fremme investering i USA og nyskabelse af amerikanske arbejdspladser. EB-5 kategorien har en årlig kvota på 10.000 visumgodkendelser.

Som regel kræves der en beslutning og evne til aktivt at investere $1.000.000 i USA ($500.000 i såkaldte ”targeted high unemployment areas”, altså nærmere geografisk definerede områder med høj arbejdsløshed, eller op til $3.000.000 i ”high employment areas” fx. Silicon Valley).

Investering defineres i denne relation som penge eller andre aktiver som faktisk overføres til foretagendet, og som investoren risikerer at tabe, hvis forretningen ikke slår til. Med visse undtagelser forventes det at investeringen skaber mindst 10 arbejdspladser (heri kan ikke medregnes arbejdspladser, som optages af personer med midlertidig opholdstilladelse).

Det kræves yderligere, at investoren aktivt beskæftiger sig med sit investeringsprojekt.

I første omgang opnås der kun en toårig midlertidig godkendelse (”conditional preference”). Inden for denne periode kan INS på eget initiativ fastslå, at virksomheden ikke er kvalificeret. Dette vil kun sjældent ske, men investoren er forpligtet, inden toårsperioden udløber formelt, at anmode INS om permanent opholdstilladelse. Investoren skal ved denne lejlighed fremlægge behørig dokumentation for virksomhedens fortsatte kvalifikation.