Et amerikansk ”limited partnership” består, som et dansk kommanditselskab, af en eller flere ”general partners”, altså komplementarer, og en til flere kommanditister, ”limited partners”.

Som det er tilfældet i Danmark, er det komplementarernes rolle at styre kommanditselskabet og påtage sig et ubegrænset ansvar i forbindelse dermed. Kommanditisternes ansvar er begrænset til den kapital, de har sat ind i selskabet, så længe de ikke indblander sig i selskabets drift. Gør de det, kan de risikere at blive anset for at være komplementarer, med alt hvad det indebærer af finansielt ansvar.

Enkeltstaterne regulerer de amerikanske kommanditselskaber gennem en lokal variant af ”The Uniform Limited Partnership Act”, som blandt andet kræver, at kommanditselskaber registreres i den lokale stat for at advare eventuelle kreditorer og kunder mod, at visse af selskabets medejere kun har begrænset ansvar.

Fordelen ved et kommanditselskab er naturligvis at komplementarer, som har ekspertise til at føre foretagendet, men som mangler kapital, kan tiltrække investorer, som ønsker at holde deres ansvar begrænset til deres investering, men som samtidig ønsker en skattemæssig behandling som interessent.

Også her kan man internt aftale den indbyrdes fordeling af indkomst og tab.

I USA er dette især et egnet investeringsmiddel, når der er behov for større mængder kapital, fx. ved erhvervelse af en større portefølje af faste ejendomme, og hvor investorerne søger de samme skattemæssige fordele som interessenter, uden at risikere mere end deres investering.

Som nævnt i indledningen er denne form for investering i USA ret populær i Danmark, men det er en form for passiv investering og ligger uden for denne bogs egentlige emneområde.

Som det er tilfældet med interessentskaber, kan denne selskabsform benyttes som joint venture.