SELSKABSFORMER

Som det naturligvis er tilfældet i alle markedsøkonomier, søger de fleste virksomheder i USA at operere i en juridisk form, som er bedst egnet til at skærme indehaverne mod det personlige juridiske og finansielle ansvar, som ellers kunne følge med driften af en virksomhed. I USA sker dette først og fremmest gennem aktieselskaber, men som i Danmark findes der andre selskabsformer der findes bedst egnede i bestemte forretningsforhold.

Det kan ofte være mere interessant at oprette eget datterselskab i USA end at sælge sine produkter gennem agenter eller distributører. Gennem direkte investeringer placerer den danske virksomhed selv sit eget produkt på det amerikanske marked og er ikke afhængig af mellemmænd. Den danske eksportør får derved betydeligt større kontrol over varesalget og lærer markedet bedre at kende. Har man senere virkelig succes, kan datterselskabet muligvis benyttes til at anlægge produktionsfaciliteter, oprette detaljebutikker, fungere som distributør for andre o.s.v.

Eksportøren får mere tilsyn og kontrol over, hvad der forgår, men må naturligvis satse mere på sit foretagende. Det er en beslutning, eksportøren først bør tage, når denne mener, at virksomheden råder over de nødvendige ressourcer og har det fornødne personale med kendskab til det amerikanske marked.

Leave a Reply