Forbundsdomstolene betegnes kollektivt som ”Federal Courts”. Medens det overvældende flertal af sager, også kommercielle sager, behandles af enkeltstaternes domstole, er visse områder ifølge den amerikanske forfatning forbeholdt forbundsdomstolene. Det drejer sig for det meste om sagsområder, hvori man ikke har ment, at de statslige domstole kunne dømme uden skelen til den lokale stats interesser, eller hvor sagen angår USA’s forhold til andre nationer.

Ifølge den amerikanske forfatning skal forbundsdomstolene dømme i sager hvor der er konflikter mellem staterne, mellem en stat og borgere fra en anden stat eller udlændinge, og sager som vedrører gesandter fra andre lande. Forbundsdomstolene behandler også forfatningssager, forbundslove, traktater og søretten (”Maritime Law” eller ”Admiralty Law”). Et vigtigt område er handel der krydser enkeltstatsgrænserne (”Interstate Commerce”), hvilket i praksis udgør næsten al handel i USA.

Domstolshierarkiet eksisterer i form af en pyramide. Øverst er ”Supreme Court of the United States”, den højeste ret i USA.

Næst i rang nedefter i hierarkiet ligger de 13 U.S. Courts of Appeals samt U.S. Court of Appeals for the Armed Forces. Nederst ligger 94 U. S. District Courts og specialdomstole som Tax Court, Court of Federal Claims, Court of Veterans Appeals og Court of International Trade.

En sag kan blive behandlet første gang i forbundsdomstolssystemet i form af en afgørelse af en District Court, af specialdomstolene, som en appel fra en administrativ afgørelse eller fra en enkeltstats domstole.

I en konkret sag vil en forbundsdomstol, hvis sagen ikke skal afgøres efter forbundslovgivningen, beslutte, hvilken af enkeltstaternes lovgivning som bør anvendes.

Forbundsdomstolene har bl. a. jurisdiktion i ”diversity of citizenship” sager, hvilket vil sige almindelige kommercielle sager, som ellers ville være underlagt en lokal stats domstole, men hvor parterne er fra forskellige delstater eller lande, og sagens genstand, uden renter og omkostninger, har en værdi højere end $75.000. Der findes dog visse lovområder, som er direkte underlagt District Courts, og hvor førnævnte

kompetencekrav ikke eksisterer, fx. de tidligere nævnte søretssager. Tab eller skade på gods, befragtet ad søvejen, kan indbringes for en forbundsdomstol, uden at der forlanges den ovennævnte diversity of citizenship eller et minimumsbeløb.

Hvis man har en mulighed for at vælge, og det har man tit, er det ofte en fordel at benytte forbundsdomstolene. Disse arbejder som regel hurtigere og mere effektivt end de lokale domstole. Dermed ikke sagt, at man skal vente sig en hurtig procedure set i relation til dansk proces. Amerikanske domstole, både de føderale og enkeltstaternes domstole, arbejder grundet det store pres af sager uhyre langsomt, og forskellige faser i en sag, som i Danmark ville tage måneder, kan godt gå hen og tage år. Man må simpelthen være forberedt på en meget langstrakt og dyr affære, hvis man indlader sig i en retssag. En hurtig endelig afgørelse opnår man sjældent.

Højeste domstol i USA er, som nævnt, Supreme Court of the United States med sæde i Washington D.C. Denne er den højeste appeldomstol i USA og har tiltaget sig en ret til at underkende kongressens og staternes love i tilfælde, hvor den finder dem grundlovsstridige. Denne magtfulde kompetence er ikke nedfældet i den amerikanske grundlov, men man har i USA forlængst accepteret det som et forfatningsretligt princip.

Domstolen er højeste appelinstans i det føderale domstolshierarki. Direkte underlagt Supreme Court er de 12 almindelige United States Courts of Appeal, samt “Court of Appeals for the Federal Circuit” og til sidst, ”Court of Military Appeals”.

Supreme Court består af ni dommere, der, som næsten alle andre dommere i det føderale domstolshierarki, er udnævnt til deres stilling på livstid af USA’s President og godkendt af det amerikanske senat. De kan kun afsættes, såfremt de er fundet inkompetente eller skyldige i forbrydelser.

Domstolen fungerer som øverste ankeinstans i systemet og behandler ca. 5.000 sager om året. Langt de fleste af disse sager afvises uden andet end blot en meget kortfattet bemærkning om, at domstolen ikke vil behandle sagen. Dette kan være på grund af sagens ringe betydning, eller fordi anken lider af en formalitetsmangel. Da alle disse sager omhandler en afgørelse af en Court of Appeals, og derfor allerede har været gennem én appeldomstol, har appellanten alligevel allerede opnået at prøve en lavere domstols afgørelse af sin sag.

2. United States Courts of Appeal.

Courts of Appeal behandler anke- og kæremål fra District Courts samt Tax Court, altså skatteretten. Disse domstole er direkte underlagt Supreme Court. Der er 12 føderale appeldomstole – 11 Circuit Courts – som hver har sin geografiske retskreds, som består af tre eller flere stater, samt en Circuit Court for the District of Columbia, med sæde i Washington DC.

Disse domstole er appeldomstolene for de District Courts, som ligger inden for deres respektive retskredse. Hver Circuit Court behandler også appeller fra de afgørelser som er truffet af U.S. Tax Court inden for domstolens retskreds. De behandler også appeller fra administrative afgørelser truffet af visse lokale føderale myndigheder.

Circuit Court for District of Columbia behandler appeller fra distriktsdomstolen i District of Columbia og har en særlig jurisdiktion over afgørelser truffet af en række administrative myndigheder.

(a) United States District Courts.

Under Circuit Courts ligger domstolene af første instans, altså District Courts. USA er geografisk opdelt i 91 føderale retskredse, ”Federal Districts”, og der ligger en District Court i hver.

For tiden er der i alt 91 District Courts i USA’s 50 stater samt District of Columbia og Commonwealth of Puerto Rico. Desuden findes der en Territorial District Court i hver af de øvrige amerikanske territorier, Guam, Northen Mariana Islands og U.S. Virgin Islands.

En District Court opdeles tit i indtil flere afdelinger med domslokaler flere steder inden for retskredsen.

District Court er første instans i både civile og kriminelle sager. I civile sager prøves sagens faktiske omstændigheder foran en jury, medmindre parterne enes om, at de skal prøves af dommeren alene.

Hver District Court har også sin egen konkursafdeling, ”U.S. Bankruptcy Court”. Disse konkursretter behandler sager, som er rejst under den føderale konkurslovgivning, ”U.S. Bankruptcy Code”.

Sådanne konkursretter kan ikke sidestilles med danske skifteretter idet de ikke kan behandle dødsboer. Arveretten hører under enkeltstaternes eksklusive kompetence, og dødsboer behandles udelukkende i enkeltstaternes domstole.

(b) United States Tax Court.

Denne domstol afgør tvister mellem skatteyderne og det amerikanske føderale skattevæsen, U.S. Internal Revenue Service. Domstolen har sine kontorer i Washington DC, men holder retsforhandlinger i over 80 forskellige amerikanske byer. Dens afgørelser kan ankes til den Court of Appeals, som ligger i den retskreds hvori sagen er opstået.

Følgende domstole udgør den resterende del af forbundsdomstolshierarkiet:

United States Court of Appeals for the Federal Circuit behandler anker fra blandt andet Court of Federal Claims, Court of International Trade, såvel som quasi-administrative afgørelser truffet af International Trade Commission, Patent and Trademark Office. I visse tilfælde, behandles de administrative afgørelser af Department of Agriculture og Department of Commerce. Retten behandler også visse appeller i patentsager fra District Courts samt visse mindre krav mod forbundsstaten. Endelig behandler domstolen appeller i veteransager.

United States Court of Federal Claims behandler et bredt område af sager, heriblandt krav om tilbagebetaling af skatter, ekspropriation og påstande om forbundsstatens kontraktbrud i entreprisesager. De fleste krav mod forbundsstaten med påstand om kontraktbrud, som overstiger $10.000, behandles her.

United States Court of International Trade behandler internationale handelssager og toldsager. Tvister om klassificering af toldsatser, påstande om dumping, m.v. behandles her.

For at give en fuldstændig beskrivelse af det føderale appelsystem bør det nok lige nævnes, at de militære retter har et ankesystem, som naturligvis i sidste instans også er underlagt U.S. Supreme Court, men hvis appeller går uden om de civile domstole. USA’s væbnede styrker, Army, Navy, Marine Corps, Air Force og Coast Guard har hver deres egne underretter, hvorfra der kan appelleres til en Court of Military Review for den pågældende våbenart. Derfra ankes der til United States Court of Military Appeals og naturligvis til sidst, U.S. Supreme Court.

B. Enkeltstaternes domstole.

Det vil naturligvis være umuligt her at gennemgå enkeltstaternes domstolssystemer, selv på den mest overfladiske måde. Generelt kan det dog siges, at ligesom det er tilfældet med de udøvende myndigheder, afspejler enkeltstaternes domstolshierarki forbundsstatens domstole.

Som regel er der en første instans med almindelig prøvelsesret og derefter to appelinstanser. Der er naturligvis også en række domstole, der behandler særområder, fx. som ”Probate Courts” eller ”Surrogate’s Courts”, der kun behandler arvesager, og familieretter, boligretter, retter som behandler sager mod mindreårige, o.s.v.

Detaljer ved retsplejen varierer også fra stat til stat, men de bagvedliggende principper er de samme. Naturligvis er den lokale retspleje også underlagt bestemmelserne i U.S. Constitution, såvel som den lokale forfatning, lovgivning og, ikke mindst, retspraksis.

Angående domme afsagt i andre amerikanske stater har hver stats domstole en forpligtelse, som bunder sig i den amerikanske forfatning til at respektere domme afsagt af en anden enkeltstats domstole. En sådan dom skal ydes ”full faith and credit” som om den var blevet afsagt af enkeltstatens egne domstole. Denne forpligtelse er blevet udvidet til at dække forbundsdomstolene m.fl. Man kan altså i en bestemt delstat, med visse undtagelser, gennem en lokal ret håndhæve en dom, afsagt af en domstol i en enhver af de andre delstater, såvel som domme afsagt af forbundsdomstolene.

Retspraksis har stor betydning i amerikanske domstoles afgørelser. I typiske præmisser til en doms afgørelse citeres den relevante lovgivning, hvis den findes, og derefter som regel en lang række tidligere retsafgørelser, truffet af samme eller andre domstole.

Størst betydning som præcedens er naturligvis afgørelserne truffet af U.S. Supreme Court såvel som føderale og overordnede domstole i samme føderale retskreds og stat, dernæst domstolens egne tidligere afgørelser, og til sidst fjernere domstole.