LICENSAFTALER

Ved en licensaftale afgiver en dansk licensgiver (”licensor”) en amerikansk virksomhed (”licensee”) retten, inden for et afgrænset territorium og et nærmere bestemt tidsrum, til, at udnytte et patent, copyright, design, forretningsmetode, knowhow eller i enkelte tilfælde et produktmærke eller navn, som har forbrugertække. Dette sker oftest mod betaling af licensafgifter, som er baseret på licenstagerens salg eller fortjeneste.

Licensaftaler varierer meget. Aftalen kan være eksklusiv, således at den amerikanske licenstager får eneret til, at udnytte licensen inden for sit større eller mindre territorium, eller aftalen kan være ikke-eksklusiv, således at licensgiveren selv kan udnytte licensen eller overføre den til andre i samme territorium.

Aftalen kan også begrænses i tid. Den danske licensgiver kan derved efter aftalens ophør nyde godt af et marked, som allerede er udviklet til fordel for produktet.

Man kan også forestille sig, at licensaftalen kun dækker det beskyttede produkt m.v., når det benyttes i forbindelse med visse formål eller brug og ikke andre. Licensgiveren kan da i samme territorium sælge produktet til andre formål og drage fordel af, at markedet allerede har kendskab til produktet i andre relationer.

Fordelen ved licensaftalen for den danske virksomhed er, at risikoen og omkostningerne ved produktion, eventuelt forskning og udvikling og salg af produktet lægges over på den amerikanske licenstager. Tit benyttes licensaftaler i forbindelse med joint ventures.

Ulempen ved en licensordning er, at den danske eksportør her igen er afhængig af sin amerikanske medkontrahent, i dette tilfælde licenstagerens evne til, at udnytte licensen på markedet. Der er også risiko for konkurrence fra den kant efter aftalens ophør.

Eksportøren kan til en vis grad begrænse disse problemer, ved, at lade aftalen indeholde bestemmelser om minimumsforpligtelser og konkurrenceklausuler, men der må sørges for at de ikke strider imod antitrust lovgivningen.

Den danske licensgiver har som regel en vedvarende forpligtelse til, at være med til, at beskytte licensrettighederne på det amerikanske marked og på andre måder, at støtte den amerikanske licenstagers mulighed for at udnytte licensen.

Når aftalen forhandles, må man tage hensyn til den amerikanske antitrustlovgivning. Licensaftalen må fx. ikke indeholde nogen forpligtelse for licenstageren til kun, at købe materialer til vareproduktion fra licensgiveren, hvis samme materialer kan købes fra andre.

Ligesom det er tilfældet med distributionsaftaler, må aftalen ikke indeholde bestemmelser om licenstagerens salg til andre (”price fixing”). Der må heller ikke være en ulovlig ”tie-in”, d. v. s., at licenstageren ikke må tvinges til, at købe andre af licenshaverens produkter, licenser, m. v. blot for at få adgang til, at udnytte licensen. Det er vigtigt, at man gennemgår mulig antitrustproblematik, inden man indgår licensaftale.

Leave a Reply