SIKKERHEDSINTERESSER

For en dansk eksportør, der søger at gøre forretning på det amerikanske marked, er det naturligvis vigtigt, at der sørges for beskyttelse, når denne yder kredit til sine amerikanske køber.

Man kunne forvente, at handelen mellem USA’s stater i mange relationer foregik på samme måde som eksport til udlandet. Dette er faktisk også tilfældet og gælder især, når sælgeren yder kredit.

Da det i USA ofte er næsten lige så svært, at håndhæve en fordring i en søsterstat, som det er i udlandet, har amerikanerne udviklet ret avancerede systemer, hvorved en sælger er sat i stand til at bevare sin sikkerhed i de leverede varer, indtil betaling er sket.

1. Aftaler om og registrering af sikkerhedsinteresser.

Hver af USAs 50 enkeltstater har indført Uniform Commercial Code (”UCC”) med lokale variationer i deres interne lovgivning. Et enkelt kapitel (§ 9) omhandler oprettelse og vedligeholdelse af kreditors sikrede rettigheder i debitors aktiver.

UCC §9 dækker alle aftaler angående oprettelse af sikkerhedsinteresser (”security interests”) i næsten al løsøre, heriblandt naturligvis salgssvarer og handelsinventar, samt løsøre som er fastgjort fast ejendom (”fixtures”). Yderligere løsøre, som er dækket af denne lovgivning, er dokumenter, kontrakter og fordringer.

Dermed ikke sagt, at forskellige former for løsøre ikke behandles på forskellig vis. Forbrugervarer (”consumer goods”) behandles til eksempel på en anden måde end udstyr benyttet i vareproduktion (”equipment”), som igen er forskellig fra den måde salgsinventar (”inventory”) behandles, o.s.v.

En sikkerhedsinteresse kan godt fæstne sig til løsøre som i fremtiden kommer i debitors besiddelse. Ligeledes kan sikkerhedsinteresser fæstne sig til fremtidige udbetalinger fra tredjeparter til debitor (”accounts receivable”).

Meget vigtigt er det, at sikkerhedsinteressen også dækker de udbetalinger eller goder som debitor får til gengæld for sine varer, der er dækket af kreditors sikkerhedsinteresser (”proceeds”). Begrebet proceeds kan også dække udbetalinger fra forsikringsselskaber hvis varerne destrueres ved ulykker eller går tabt af andre grunde.

Ifølge UCC opstår en sikkerhedsinteresse når tre betingelser foreligger. Der skal foreligge en aftale derom (”security agreement”), noget af værdi skal gives derfor (”consideration”), og debitor skal selv have opnået rettigheder i det løsøre (”collateral”) som sikkerhedsinteressen gælder. Der kræves i øvrigt ikke at løsøret nøje beskrives, blot, at det med rimelighed kan identificeres.

Medmindre kreditor er i besiddelse af løsøret, kræves det, at aftalen er skriftlig og underskrevet af debitor.

Så længe visse formaliteter overholdes, kan kreditor med prioritetsvirkning registrere sit pant i debitors nærmere specificerede løsøre (”personal property”) og fordringer mod tredjemand (”accounts receivable”).

Før aftalen om oprettelse af en sikkerhedsinteresse i nærmere betegnet løsøre behørigt offentligt registreres – hvilket karakteriseres ved, at kreditor nu har ”perfected” sin sikkerhedsinteresse – har aftalen ingen virkning over for tredjemand.

Den omtalte security agreement må nødvendigvis give en sikkerhedsinteressse i det beskrevne løsøre. Derefter må debitors fremtidige kreditorer adviseres om at der er forbeholdt en sikkerhedsinteresse i visse af debitors aktiver. Dette sker gennem en offentlig registrering af en såkaldt ”Financing Statement” eller ”UCC – 1 Statement”. Dette dokument advarer omverden og især debitors senere kreditorer at der nu er oprettet sikkerhedsinteresser i debitors nærmere beskrevne aktiver.

Kreditor opnår ved sin registrering en art ”tinglyst underpant” i debitors løsøre og fordringer, uden, at det gøres nødvendigt for denne, at sætte sig i besiddelse af disse (håndpant er altså ikke påkrævet) for at beskytte sig imod debitors øvrige kreditorer.

Takket være den offentlige registrering advares debitorens andre fremtidige kreditorer mod at regne det registrerede pant blandt debitors aktiver, når de selv skal yde debitoren kredit.

Efter flere års forarbejde har man lige netop i denne tid gennemført store ændringer i UCC §9. Resultatet er at der vil foreligge en overgangstid igennem en årrække hvor man må kombinere fremtidige registreringer med undersøgelser over registreringer foretaget under et tidligere registreringssystem.

a. Security Agreements.

UCC?l registreringerne udfærdiges, som sagt, på basis af en skriftlig aftale om debitors sikkerhedsstillelse over for kreditor, den såkaldte (”security agreement”). Denne aftale, som forhandles og indgås mellem debitor og kreditor, indeholder bestemmelser vedrørende betaling, sikkerhedsstillelse, aftalens opfyldelse og afvikling, værneting, vedligeholdelse og forsikring af det pantsatte aktiv, reklamationstid, meddelelser, procedure omkostninger, m. m.

En security agreement må give kreditoren sikkerhed i visse af debitorens nuværende – og eventuelt fremtidige aktiver, altså løsøre og fordringer mod tredjemænd.

Når sikkerhedsinteressen skal dække aktiver som debitor først kommer til at eje i fremtiden, omtales interessen som en ”floating lien”.

Medmindre andet er aftalt, dækkes ikke alene pantet (tit omtalt som ”pledged collateral”), men også ”proceeds thereof” – det som følger deraf eller træder i stedet for købesummer, forsikringsudbetalinger, returvarer, vareombytninger m.v.

Aftalens beskrivelse af det pantsatte er tilstrækkelig, hvis det blot på rimelig vis identificerer hvilke af debitors aktiver som er omfattet. (Selv om dette er tilstrækkeligt parterne imellem, kan det af hensyn til andres krav mod debitor alligevel være af stor betydning, at pantet beskrives så nøjagtigt som muligt.) For at aftalen skal være gyldig kræves der blot debitors underskrift. Kreditor kan oven i købet på forhånd aftale med debitor at kreditor kan underskrive Finance Statements på debitors vegne.

En security agreement og den derefter følgende UCC registrering kan foretages i forbindelse med næsten alt, som tilhører debitor i form af løsøre og fordringer.

Registrering kan blandt andet foretages over debitors kontraktrettigheder, konnossementer og andre leveringsdokumenter, aktier og andre værdipapirer, salgs- og kontorinventar, forbrugsgoder, råmaterialer, halvfabrikata, produktionsmaskiner, landbrugsprodukter, o.s.v.

Sikkerhedsinteresser kan gives i debitors løsøre og fordringer som endnu ikke er ejet af debitor eller i dennes besiddelse.

Hvis debitor misligholder sin aftale med kreditor (fx. ved ikke rettidigt, at betale afdrag eller tilbagebetale et lån), har den sikrede i overensstemmelse med aftalen ret til, at søge sig fyldestgjort i de aktiver, som debitor gennem aftalen har stillet som sikkerhed

Dette kan ske ved, at kreditor – såfremt der er hjemmel herfor i aftalen – simpelthen afhenter det pantsatte mod eftergivelse af hele gælden eller en del deraf, eller, at denne afhænder det på anden måde. Når der er tale om pantsatte fordringer mod tredjemand, henvender kreditoren sig formelt til debitors skyldner og meddeler ham, at betaling af fordringerne fra dette tidspunkt fremover kun kan ske med frigørende virkning til panthaveren. Tit må den sikrede kreditor dog først søge domstolenes bistand.

I en security agreement har kreditor en interesse i, at det gøres klart i aftalen, at kreditors afhentning eller salg af pantet ikke udelukker kreditor fra fortsat at søge sig fyldestgjort hos debitor for den overskydende del af gælden (”deficiency”).

Når aktier pantsættes, bør aftalen indeholde bestemmelser om parternes respektive rettigheder, således at det redegøres for hvem skal modtage aktiedividender, hvem kan stemme aktierne og evt. andre rettigheder som følger af aktiernes besiddelse. Der kan fx. være en ret til, at beklæde en post i selskabets direktion eller bestyrelse som, ifølge en aktionæraftale går til den der besidder den pågældende aktiemasse.

Aftalen bør naturligvis også indeholde bestemmelser om kreditorens ret til, at afhænde eller udleje pantet i tilfælde af debitors kontraktbrud. UCC § 9-201 sætter grænser for de rettigheder som debitor kan fraskrive, selv gennem frivillig aftale. Det må selvfølgelig ikke glemmes at security agreements er sjældent helt frivillige. Tit befinder debitor sig i en svær situation, og domstolen vil ikke tillade, at en kreditor alt for groft udnytter sin relativt stærkere situation. Aftalen bliver ikke håndhævet såfremt domstolen finder, at den er samvittighedsløs eller ”unconscionable”.

Pantet kan sælges offentligt eller privat, uden, at der nødvendigvis gives forudgående påkrav, varsel eller reklame. Debitor skal blot gives varsel om tid og sted for salget. Kreditor kan naturligvis selv byde ind på pantet og købe det; dette sker tit

Det bør fremgå af aftalen, hvem skal bære omkostningerne omkring salget, heriblandt rimelige advokatudgifter, og, at disse bør først dækkes inden gælden nedbringes. Til sidst bør det gøres klart, at hvis salget indbringer et overskydende beløb, efter at omkostninger og gæld er betalt, tilhører det debitor, medens debitor stadigvæk skylder en eventuel resterende gæld.

En sælger har ifølge UCC en vis standsningsret (”purchase money security interest”) over det pågældende vareparti, han har tilsendt sin køber, og for hvilket han har ydet kredit. Men hvis der er tale om salg til debitors lagerinventar skal der registreres inden varerne er nået frem til debitor. Ved at sørge for at registreringen er på plads, har sælgeren sikkerhed i fremtidige vareforsendelser.

Mange forskellige bestemmelser kan findes i en security agreement som giver sælgeren løbende sikkerhed i en distributørs varelager. Aftalen har naturligvis retskraft parterne imellem og kan, men behøver ikke i sig selv at registreres for at få den tilsigtede virkning over for køberens kreditorer. Det er registrering af UCC-1 Financing Statements som med retsvirkning giver de andre kreditorer den fornødne varsel om at der er aftalt pant.

En typisk sikkerhedsaftale tilgodeser i høj grad kreditors interesser frem for debitors. Dette afspejler naturligvis parternes indbyrdes ”bargaining power”. Det er jo debitor der søger at opnå kredit hos kreditor, og som betingelse derfor er nødsaget til at indgå de forpligtelser som skal sikre kreditoren ikke alene mod debitor, men imod debitors andre nuværende eller senere kreditorer.

Ved en sådan aftale, som også tit giver kreditor en purchase money security interest, altså standsningsret, sørger sælgeren for at bevare sine rettigheder i den til enhver tid eksisterende lagerinventar, som består af varer solgt til debitor som køber. De varer som er dækket af aftalen beskrives nøje.

Debitor må gerne afhænde varerne som led i sin egen salgsvirksomhed, men kreditor kan bevare sin ret til betalingerne derfor:

Debitor forpligter sig som regel til at sørge for at varerne og betalingerne derfor holdes adskilt fra debitors andre varer og midler. Debitor forpligtes også til regelmæssigt at afgive regnskaber over inventaret til den sikrede kreditor. Debitor forpligtes også tit til på egen bekostning, at sørge for at varerne er forsikrede og at sælgeren fremgår af forsikringsaftalen som den sikrede part:

Debitor er indforstået med at uden kreditors tilladelse må varerne ikke flyttes fra deres nuværende opholdssted. Opholdsstedet er nemlig med til at identificere varerne. Der er risiko for at debitor kan miste sin sikkerhedsinteresse, hvis varerne flyttes til et andet af debitors lagre, hvor en anden kreditor har sikret sin egen sikkerhedsinteresse i lignende varer.

Der er som regel en “nonwaiver” bestemmelse i en security agreement. Denne findes i mange former i amerikanske kontrakter. Den bestemmer at selv om kreditor ikke håndhæver sine rettigheder i forbindelse med nogle af bestemmelserne, betyder dette ikke at kreditor frafalder sine rettigheder i forbindelse med den eller andre bestemmelser i aftalen. Denne og lignende bestemmelser har stor betydning i forbindelse med sikkerhedsinteresser i lagerinventar.

Tit foreligger der en bestemmelse som giver kreditor ret til at afhente varerne hvis debitor kommer ud i en vanskelig økonomisk situation som betalingsstandsning eller lignende som kunne føre til konkurs eller hvis debitors virksomhed omstruktureres. Bestemmelsen træder også i kraft såfremt debitor misligholder aftalen, blandt andet ved ikke at foretage rettidige betalinger.

Når debitor ikke foretager rettidige betalinger har kreditor ifølge aftalen ret til at overtage varerne og bevare sit krav overfor debitor, hvis salg eller anden afhændelse af varerne ikke fyldestgør kreditors krav mod debitor:

I medfør af aftalebestemmelser har kreditor ret til at få sine retsomkostninger herunder et rimeligt advokathonorar godtgjort, når debitor misligholder aftalen og kreditor søger sig fyldestgjort i varerne.

De fleste af bestemmelserne i Uniform Commercial Code er fakultative. For at aftalen ikke skal fortolkes indskrænkende, forbeholder kreditor sig alle de rettigheder denne har som en sikret part i medfør af UCC.

Man kan aftale, at sikkerhedsaftalen også skal gælde for fremtidig gæld, og at andre af sælgers aktiver end salgsinventar fra kreditor kan dækkes af aftalen.

Når en security agreement forhandles, aftales der naturligvis hvor mange af ovenstående former for løsøre skal benyttes til at sikre gælden. Der er næsten ingen grænser for hvilke af debitors aktiver som kan tjene som sikkerhed for gæld. Kreditor vil som regel søge at give en meget inklusiv beskrivelse af næsten af alt hvad debitor ejer og

har af løsøre, og som, blandt andet giver sikkerhed i salgsinventar som kreditor allerede har solgt eller i fremtiden vil sælge til debitor.

Hidtil var en af de vigtigste bestemmelser i en sikkerhedsaftale den hvor debitor forpligtede sig til at underskrive de UCC-1 Financing Statements der skulle registreres. Security agreements havde ofte en bestemmelse hvori debitor gav kreditor fuldmagt til at underskrive dokumenterne på debitors vegne. Som resultat af de seneste ændringer i § 9 er det ikke længere påkrævet at en debitor underskriver dette dokument. Man anser det tilstrækkeligt at debitor har underskrevet sikkerhedsaftalen.

2. Offentlig registrering af Financing Statements.

Kreditor sikrer sig ved offentligt, at registrere de ovenomtalte Financing Statements (Form UCC?l ) hos de lokale myndigheder i henhold til den lokale stats variant af UCC.

Dokumenterne registreres centralt hos Secretary of State i den stat hvor debitor er til stede. Tidligere skete det i enkelte stater tillige hos de lokale myndigheder, hvor pantet befandt sig, fx., lagerplads, lokale kontorer eller butikker m.v.

De nye ændringer i § 9 har ændret definitionen på ”debtor’s location”. I de tilfælde hvor debitor er et aktieselskab eller anden organisation, som oprettes igennem inkorporering i en stat som fx. en LLC eller limited partnership, anses ”debtor’s location” for udelukkende at være den stat hvori selskabet er inkorporeret. Selvom et selskab er inkorporeret i fx. Delaware, men har kontorer, lagre, butikker i New York, så kan en Financing Statement kun effektivt registreres i Delaware, også selv om Delaware selskabet er blevet kvalificeret i New York.

Det er vigtigt at man flere år i fremtiden holder den tidligere ordning in mente, når man skal søge om der er tidligere registreringer en debitor, således at man ikke overser en tidligere gyldig registrering i en stat hvor debitor ikke er inkorporeret, men har adresse eller hvor pantet befinder sig.

Hvis der skal registreres en UCC-1 Financing Statement over et selskab som ikke er inkorporeret i USA, skal det registreres i District of Columbia.

”Debtor’s location” hvor debitor er et interessentskab og altså ikke skabt igennem inkorporering er stedet hvor debitor har sin forretningsadresse. En debitor som er et individ anses for at være til stede i den stat hvor denne har sin bopæl.

Hvis der er tale om pant i løsøre som er blevet monteret eller installeret på fast ejendom, altså de ovenomtalte fixtures, fx. maskineri der er blevet installeret i en fabrik, skal det ligeledes registreres der hvor den faste ejendom er registreret og på samme måde. Den pågældende Financing Statement skal yderligere identificere vedkommende faste ejendom.

Med de nye ændringer i § 9 er det ikke længere nødvendigt at give udførlig beskrivelser af pantet, idet man forventer at dette er nøje præciseret i sikkerhedsaftalen. En generel beskrivelse er tilstrækkelig.

Leasing- og konsignationsaftaler behandles af UCC på samme måde som aftaler der skal etablere sikkerhedsinteresser for kreditor, hvis dette har været hensigten. En leasingaftale der indeholder en købeoption er ikke nødvendigvis et maskeret kreditkøb (som kræver security agreement og registrering for at beskytte kreditor), medens en leasingaftale hvor ”lejeren”, når denne har opfyldt ”lejemålets” betingelser opnår løsøret gratis eller for et nominelt beløb, anses ifølge retspraksis for at være et salg som kræver behørig registrering for at beskytte den reelle køber over for sælgerens kreditorer.

3. Purchase Money Security Interests.

Som omtalt ovenfor kan en sælger gennem en rettidig registrering også bevare sin standsningsret over det vareparti, han har tilsendt sin køber, og for hvilket han har ydet kredit. Dette er naturligvis af central betydning for danske eksportører

Hvis der sælges til debitors lagerinventar skal dette registreres, inden varerne er nået frem til debitor. Dette bør ske fordi rettidig meddelelse herom skal gives de af køberens andre kreditorer som sælgeren har kendskab til, før denne kan opnå sikkerhed i sine salgsvarer når de indgår i køberens lagerinventar, hvor de andre kreditorer allerede har registreret deres sikkerhed i varer af samme art.

Når der er salg, men ikke til debitors lager, gives sælgeren 10 eller 20 dage (afhængig af den pågældende stats lovgivning) efter at varerne er leveret køberen, til at registrere sit pant med tilbagevirkende kraft tilbage til leveringsdatoen. Dette kan få stor betydning for sælgeren i tilfælde af køberens senere konkurs.

Registrering af ejendomsforbeholdet kan også benyttes i forbindelse med salg af større udstyr, maskineri m.v., som er solgt på afbetaling.

Som det kan forventes, fører registreringssystemet også til, at den kreditor, der først har registreret, opnår en prioritetsstilling fremfor senere kreditorer, eller tidligere kreditorer som ikke er registrerede med samme aftalte sikkerhed i debitors aktiver.

Der opstår regelmæssigt prioritetskonflikter blandt kreditorerne, hver med sin egen registrering i samme sikkerhedsstillelse.

I mange tilfælde afgøres spørgsmålet ganske automatisk, da en tidligere registrering naturligvis har prioritet fremfor en senere af samme art. Der opstår dog meget ofte situationer, hvor der er uklarhed over, hvilke af debitors aktiver som er dækkede i pantets beskrivelse. Derfor er det væsentligt, at det omhandlede pant helt nøjagtigt bliver specificeret i den pågældende Financing Statement og den underliggende Security Agreement.

Det er tidligere nævnt, at al UCC registrering er offentlig. Før der ydes kredit, bør kreditor derfor undersøge eksisterende registreringer over debitor for at sikre sig, at der ikke er andre kreditorer som tidligere har registreret deres sikkerhed i samme aktiver. Eksempelvis kan hele debitors inventarlager være registreret af en tidligere kreditor (dette vil typisk være tilfældet med en bank som har ydet et lån til debitors virksomhed). Hovedformålet med den offentlige registrering er jo netop, at beskytte kreditorerne.

En sådan undersøgelse sker ved, at indsende en formel ”Request for Information or Copies”, betegnet i de fleste stater som Form UCC – 11 – allerede til den eller de pågældende myndigheder, hvor man kan formode, at andre kreditorer har registreret deres pant i debitors aktiver.

Systemet er opbygget på basis af et debitornavneregister, og kreditor må derfor sikre sig, at han har debitors nuværende rette navn og adresse, både når han søger information om tidligere registreringer, og når han som kreditor registrerer sine egne sikkerheder i debitors aktiver.

Som er tilfældet i det danske tinglysningssystem, bestemmes kreditorernes indbyrdes rettigheder i samme aktiv efter prioritetsprincippet. Registreringstidspunktet bestemmer hvilken af kreditorerne har prioritet, ikke tidspunktet for hvornår sikkerhedsinteressen er opstået.

Hvis debitor ændrer firmanavn eller adresse på et senere tidspunkt efter at kreditor har registreret sine sikkerhedsinteresser, må kreditor sørge for at denne ændring også bliver registreret. Ellers risikerer han, at miste sin prioritetsstilling over for de senere kreditorer, der i god tro foretager deres egne registreringer under debitors nye navn og adresse.

Når den underliggende gæld bliver betalt eller eftergivet, bør dette også registreres. Der skal en ny registrering til, hvis sikkerhed i aktiverne bliver overført til andre kreditorer, eller aktiverne ændrer beskaffenhed. Registreringen skal også fornyes hvert femte år ellers udløber den. Alt dette sker gennem registrering af Form UCC – 3 (”Financing Statement Change”). Debitor kan forlange at kreditor underskriver dette dokument, som derefter registreres på samme måde som en UCC-1 Financing Statement.

Samme formular benyttes når det skal registreres at sikkerhedsinteressen ikke længere eksisterer, eller er blevet modificeret eller overført til tredjemand.

Hvis debitor går konkurs, opnår den eller de kreditorer, der har registreret gennem UCC, en vis fortrinsret i debitors aktiver, men i de fleste tilfælde må de alligevel deltage i konkursbehandlingen for at håndhæve deres rettigheder. Som regel vil boets kurator søge at afkræfte disse sikringsakter.

Kurator og andre kreditorer med modstående interesser vil søge gennem konkurslovgivningen (som jo er en del af forbundslovgivningen og derfor gældende i hele USA), at forhindre, at en eller flere kreditorer, umiddelbart før debitors konkurs, på utilbørlig måde forbedrer deres stilling på de andre kreditorers bekostning ved at presse debitor til at registrere pant i visse af debitors aktiver i forbindelse med gammel gæld. En sådan registrering vil ikke nyde beskyttelse fremfor de andre kreditorer, såfremt den foretages inden for et vist tidsrum inden debitors konkurs.

Man kan benytte sig af registrering i andre situationer, end hvor der ydes kredit, fx. i konsignationsaftaler og leasingaftaler.

Naturligvis kan kreditor også opnå beskyttelse gennem håndpant ved at beholde aktivet i sin besiddelse.

Hele emnet omkring registrering i henhold til Uniform Commercial Code kan virke ret forvirrende ved første øjekast, men er det reelt ikke. Det er simpelthen en del af den amerikanske kommercielle hverdag.

b. Warehouse receipts

For at sikre sælgeren mod forhandlerens kreditorer (eller hans uhæderlighed) bruger man tit ”cash for receipts” metoden. Varerne sendes først til en uafhængig lagervirksomhed i nærheden af forhandlerens forretning, og forhandleren åbner en særlig indbetalingskonto i en lokal bank i sælgerens navn.

Når agenten har modtaget bestillinger og penge fra kunderne og fratrukket sine egne avancer, deponerer denne restbeløbet på sælgerens indbetalingskonto. Banken udsteder derefter en særlig kvittering ”warehouse receipt” til forhandleren, som denne videregiver til lageret. Lageret udleverer først da varerne til forhandleren eller efter aftale sender dem direkte til forhandlerens kunder.

Set fra den danske eksportørs side giver denne metode god sikkerhed, men naturligvis kun hvis lageret ikke uautoriseret udleverer varerne til forhandleren uden kvittering. Der stilles ofte kaution af lageret, netop for at forhindre at eksportøren lider tab.

c. Konsignationsaftaler.

En eksportør kan også indgå en konsignationsaftale med en amerikansk forhandler. Denne aftaleform benyttes tit når begge parter ønsker at afprøve et produkt på det amerikanske marked.

Der kræves i forbindelse med konsignationshandler, hvor varerne skal stå hos
forhandleren, at sælgeren formelt noterer sit ejendomsforbehold i varelageret. Alle konsignationsaftaler, for at kunne yde konsignataren beskyttelse debitors kreditorer må gennemføres i overensstemmelse med kravene i UCC § 2-326.

Der kræves en formel meddelelse herom til forhandlerens kreditorer. Dette kan ske enten gennem en procedure i den pågældende stats lovgivning, hvis en sådan eksisterer, eller gennem en registrering i overensstemmelse med UCC’s § 9. Hvis en sådan registrering ikke er på plads, opnås der ingen beskyttelse over for konsignantens nuværende eller senere kreditorer Men hvis konsignataren er i stand til at bevise at konsignantens kreditorer har speciel kendskab til at konsignanten driver en virksomhed der sælger varer på andres vegne, bevarer konsignataren sine rettigheder.

Uden den fornødne registrering opnås der ikke beskyttelse over for senere kreditorer, som i god tro registrerer deres pant i forhandlerens salgsinventar. Det er også nødvendigt, at sælgeren formelt notificerer tidligere kreditorer, som har registreret deres pant i samme varelager.

Registrering foregår på samme måde som ved salg af varer med ejendomsforbehold, blot betegnes parterne i den pågældende UCC-1 Financing Statement som ”Consignor” og ”Consignee”.

Følgende eller lignende bestemmelser benyttes i amerikanske konsignationsaftaler og afspejler de principper som gør sig gældende i konsignationsforhold. Igen må det fremhæves at hovedformålet med aftalen er ikke så meget at fastlægge forholdet mellem parterne, men at skærme varernes kredit ydende sælger mod debitors eller konsignantens andre kreditorer.

Som er tilfældet i en security agreement må varerne som er dækket af aftalen nøje beskrives, og konsignanten må forpligtes til at holde dem synligt adskilt fra sine egne varer. Det er væsentligt at sælgeren bevarer sit ejendomsforbehold indtil de er solgt.

Risikoen for varerne, indtil de er solgt, ligger som regel hos konsignanten. Denne er derfor også oftest ansvarlig for deres forsikring.

En konsignationsaftale er en aftale hvorved en sælger søger at afhænde sine produkter igennem en anden. Derfor har en sådan aftale meget tilfælles med agentaftaler, og som er tilfældet med agenter, får konsignanten sin fortjeneste igennem kommissioner.

Konsignanten forpligtes naturligvis at holde nøje regnskaber over inventar og indbetalinger , og ofte pålægges det konsignanten på samme måde som agenter og

distributører at afhænde et vist minimum antal varer. Mange andre bestemmelser i en konsignationsaftale minder kraftigt om bestemmelser i en agentaftale, men en vigtig forskel er konsignantens forpligtelse til at underskrive og eventuelt registrere en UCC-1 Financing Statement.

d. Standby Letter of Credit.
De fleste Danske eksportører har naturligvis et nøje kendskab til rembours, som kendes i USA som ”commercial letters of credit”. Disse er også reguleret af Uniform Commercial Code, som stort set behandler denne form dokumentation på samme måde som den kendes i Danmark. Generelt benyttes rembours benyttes som betalingsmiddel i internationale transaktioner. Men i USA har visse former for letters of credit, eller ”L/Cs” som betegnelsen ofte forkortes, udviklet sig til kreditmidler betegnet ”standby letters of credit”, som har samme funktion som et bankgaranti.
En debitor deponerer hos kreditor en sådan standby letter of credit, som garanti for at han vil opfylde sine forpligtelser i en kontrakt, hvor han bliver ydet kredit i en eller anden form. Dette dokument benyttes ofte som sikkerhedsstillelse i en lejekontrakt hvor parterne intet kender til hinanden eller kaution i et finansieringsprojekt, og bliver tit brugt i handelsaftaler hvor der forventes flere leveringer, som er tilfældet i distributionsaftaler.
Debitor køber sin standby L/C fra en bank og stiller en garanti derfor overfor banken. Hver bank har sin egen formular, men som regel indeholder en amerikansk standby L/C følgende elementer:
Den skal være ”irrevocable”, det vil sige, at den ikke kan tilbagekaldes. Den skal kunne betales på forlangende og identificere den der skal betales. Den skal også udløbe på et bestemt tidspunkt; der er dog visse standby L/Cs som kan fornyes, de såkaldte ”evergreen standby L/Cs”. En standby L/C tillader ofte at der kan trækkes beløb som er mindre end hele det beløb som dokumentet er udstedt for. Til sidst udtaler en standby L/C, ligesom er tilfældet med almindelige rembours dokumenter, at den er underkastet Uniform Customs and Practices for Documentary Credits UCP.
Dokumentet er relativt enkelt, men varierer fra bank til bank eller andre kreditgivningsinstitutioner. Følgende er en meget enkelt formular:
[Bankens brevpapir]
To: [ Den begunstigede]
We hereby establish our Irrevocable Standby Letter of Credit No. ______________ for the account of [debitor] in your favor up to an aggregate amount of $____________ (U.S. Dollars) available by your drafts drawn on us at sight accompanied by:

Copies of unpaid invoices.
Your statement certifying the amount drawn represents unpaid items of [debitor].
Drafts drawn under this credit must be marked “Drawn under [bankens navn] Irrevocable Standby Letter of Credit No. ____________ dated _________________”.
We hereby agree with you that drafts drawn under and in compliance with the terms of this credit will be duly honored by us when presented at our counters not later than [udløbsdatoen], at which date this credit expires.
Partial drawings under this Letter of Credit are permitted.
Except as otherwise expressly stated, this Standby Letter of Credit is subject to the Uniform Customs and Practices for Documentary Credits (UCP) International Chamber of Commerce Publication Number 500 (1993 Revision).
[Bank]

De nye regler i UCC §9 kræver nu at før en L/C har virkning skal banken forinden have give kreditor en bekræftelse (”acknowledgement”) på at den har forpligtet sig i dokumentet.
bbb

Leave a Reply