INTRACOMPANY (L-1A, L-1B) VISA

1. L-1 Visa – Intra Company Transferee.

En meget almindelig form for forretningsvisum er den såkaldte ”Intracompany Transferee” eller L-1 visum. Princippet bag denne kategori er, at en fremmed virksomhed burde være i stand til at sende sine medarbejdere til USA i kortere eller længere tid for midlertidigt at arbejde i deres amerikanske foretagende for en vis periode og derpå rejse hjem igen. Meningen er naturligvis, at man inden for dette tidsrum da vil optræne amerikanske arbejdere til at dække samme behov.

Det amerikanske selskab skal være ”beslægtet”, d. v. s. mere end 50 % ejet af det fremmede selskab eller dettes aktionærer, og således udgøre en såkaldt ”qualifying organization”. Rent teknisk behøver det amerikanske foretagende ikke at være et aktieselskab. Det kunne fx. være struktureret som et interessentskab, et LLC eller et branchekontor, eller de to selskaber kunne være beslægtet gennem et holding selskab. I realiteten vil der dog næsten altid være tale om et amerikansk datterselskab, der er ejet af et dansk moderselskab.

Det kræves også, at begge selskaber, eller i det mindste yderligere et beslægtet selskab, som ikke ligger i USA, eksisterer gennem hele den periode, der er dækket af visumet.

Den formelle ansøger er det amerikanske datterselskab, som ansøger på vegne af sine ansatte ”beneficiaries”.

I modsætning til E-1 kategorien stilles der ingen nationalitetskrav til ejerne af moderselskabet. Det amerikanske datterselskab kan godt være i en begyndelsesfase. Der skal blot sørges for, at der i ansøgningen er tilstrækkeligt med dokumentation (Certificate of Incorporation, lejekontrakt, forretningsplan, m.v.) som viser, at der er tale om et seriøst foretagende.

Den udsendte medarbejder skal inden for de seneste tre år have været kontinuerligt ansat i mindst et år i det fremmede beslægtede selskab. Og dette må ikke have været i USA.

Det er ikke påkrævet, at medarbejderen nødvendigvis har arbejdet i Danmark inden for denne etårs periode, men hvis denne inden for den kvalificerende etårs periode har befundet sig i en vis tid i USA på et andet visum eller Visum Waiver, må et tilsvarende tidsrum lægges til etårs perioden. Med andre ord, hvis medarbejderen har befundet sig i USA i fx. en måned under etårs perioden, uanset under hvilken form for visum, vil INS forlange, at perioden, hvori medarbejderen kontinuerligt har arbejdet for moderselskabet, skal forlænges til 13 måneder o. s. v.

Det kunne naturligvis blive fristende at ”overse” de perioder medarbejderen faktisk har opholdt sig i USA inden for den kvalificerende etårs periode, men dette skal man ikke forsøge sig med. INS kan meget nemt elektronisk indhente oplysninger om tidligere ophold og gør det. Som nævnt ovenfor, skal udlændinge udfylde et I-94 skema, når de ankommer til USA på et midlertidigt ophold, fx. i medfør af Visum Waiver.

I-94 skemaet registreres ved indrejsen. Ved afrejsen skal den fremmede aflevere en talon fra skemaet. Dette registreres også, hvilket medfører, at INS udmærket ved, hvor mange gange og hvor længe medarbejderen, for hvem der ansøges, tidligere har opholdt sig i USA. Nyere danske pas er nu forsynet med magnetstribe, hvilket gør det endnu lettere for INS at føre elektronisk kontrol med ind – og udrejsedatoer.

Det er simpelthen ikke værd at forsøge sig her, idet en usandhed i ansøgningen ikke alene kan føre til, at ansøgningen forkastes, men det kan også risikeres at ansøgninger fra samme virksomhed bliver afslået i fremtiden. Til sidst kan medarbejderen risikere at blive ekskluderet fra USA i fremtiden.

Den for hvem der søges visum, skal have været egentligt ansat i moderselskabet og må ikke have været en selvstændig erhvervsdrivende som har arbejdet med moderselskabet under en konsulentaftale eller lignende.

Den udsendte må heller ikke være en person, som faktisk er ansat i en anden virksomhed, som ikke er beslægtet med moderselskabet, men som reelt blot har været hyret ud til moderselskabet under en langtidskontrakt mellem de to virksomheder.

Der findes to kategorier af Intracompany Transferees; L-1A visum for ”managers” og ”executives”, altså funktionærer i overordnede stillinger, og L-1B visum for personer med særligt kendskab til produktet eller særlig træning eller uddannelse inden for de tekniske felter, som det amerikanske datterselskab har behov for (”worker with specialized knowledge”).

Man kan ikke fremhæve den udsendte medarbejders kendskab til dansk eller til det faktum at medarbejderen er dansker – og som derfor kender dansk mentalitet, sprog, m.v. – som noget der skulle gøre denne særligt egnet til sine opgaver i USA.

Den udsendte L-1 medarbejder må bevare sin bopæl uden for USA og være indforstået med at forlade USA, når opgaven er overstået. Som sagt må der også foreligge en begrundet forventning om at L-1 visumansøgeren bliver benyttet til at optræne amerikanske medarbejdere som kan overtage opgaven denne rejser hjem igen.

Når der er tale om en etableringssituation (”new office situation”), udstedes der i første omgang et visum, der kun gælder i et år. Inden året er udløbet, søges der tit om forlængelse, og ved den lejlighed skal der fremlægges beviser for, at forretningen gør fremskridt.

2. L-1A Visa – Managers and Executives.

En L-1A executive har overordnet ansvarligt tilsyn med en væsentlig bestanddel af virksomheden, har bred bemyndigelse til at træffe beslutninger på vegne af selskabet og er selv kun underkastet det almindelige tilsyn som gives ansatte i toppositioner.

En L-1A manager anses for at være en medarbejder som besidder en overordnet stilling og har overordnet tilsyn med andre professionelle eller andre managers, eller er ansvarlig for en væsentlig afdeling i selskabet eller en selvstændig funktion, fx. ansvarlig for selskabets finanser eller marketing.

Uanset de titler, som er givet den udsendte medarbejder, anser INS ikke personer for at være L-1A ”managers”, hvis hensigten blot er, at de sendes til USA for at sælge moderselskabets produkter. Den udsendte medarbejder skal have været en overordnet administrativ funktionær i moderselskabet og skal kunne fungere i lignende administrativ rolle i datterselskabet. Selve arbejdet, som fx. salgsarbejde, må udføres af andre.

Et L-1A visum kan fornyes i op til syv år. Der bliver ikke givet yderligere forlængelser, og den ansatte bliver forpligtet til at opholde sig uden for USA i mindst et år, inden der på ny kan ansøges om et visum.

3. L-1B Worker with Specialized Knowledge.

Den tekniske L-1B ”worker with specialized knowledge” skal enten have særlige tekniske kundskaber omkring eksportørens produkter eller ydelser, udstyr o.s.v. og kendskab til hvorledes produktet m.v. indgår i den internationale handel, eller medarbejderen skal indgående kendskab til virksomhedens forretningsgang og procedurer.

Men der må ikke være tale om et nærmest generisk produkt, som er i almindelig brug i USA, og som derfor nemt kunne betjenes eller repareres af amerikanske arbejdere. Der ville således intet særligt behov være for at benytte den danske medarbejder frem for en amerikansk, og visumet ville sandsynligvis ikke blive godkendt.

Selv om der ikke stilles strengere krav til varigheden af en udsendt L-1B medarbejders ansættelse i det udenlandske beslægtede selskab end er tilfældet med en L-1A medarbejder, har INS ofte i konkrete tilfælde en formodning om, at en L-1B medarbejder, som kun lige har været ansat den fornødne etårs periode eller lidt længere, ikke har haft læretid nok til at kunne opnå den kvalificerende ekspertise i selskabets produkt eller forretningsgang. Man bliver da tit bedt om at give en meget detaljeret beskrivelse af ansøgerens ekspertise og arbejdsopgaver, både hos moderselskabet og i det amerikanske datterselskab.

Det er faktisk ofte lettere at opnå et visum for en ansat, som skal benyttes i en overordnet stilling, end det er for den person, som man planlægger, skal udfylde en forholdsvis underordnet position, men som besidder særlige tekniske evner eller uddannelse. Sidstnævnte er ofte i direkte konkurrence med amerikanske arbejdere og skulle derfor helst besidde en teknisk kyndighed eller evner som normalt ikke findes på det amerikanske arbejdsmarked.

INS vil ikke acceptere nogen særlige færdigheder som salgsperson. Set fra deres side, kan lokal arbejdskraft lige så godt benyttes til salgsvirksomhed. Dermed ikke sagt at enhver salgsperson er udelukket fra at opnå et L-1B visum. Såfremt produktet er meget særpræget (som for eksempel elektronisk udstyr til videnskabelig forskning) og kræver særlig fagkunnen og indgående kendskab til netop dette produkts særegne egenskaber og betjening, vil INS acceptere at der reelt kræves en teknisk medarbejder med specialized knowledge til at sælge produktet.

Et L-1B visum kan forlænges i op til fem år.

4. L-1 Ansøgningen.

Ansøgningsskemaerne, der skal udfyldes er INS Form I-129, hvilket er et oplysningsskema, der beskriver medarbejderens arbejdshistorie og forventede funktioner og løn i USA og L-supplement, som giver en mere detaljeret beskrivelse af medarbejderens baggrund. Hvis der er familie med, skal der også udfyldes et Supplement 1.

Ud over skemaerne, som skal udfyldes er der, i forbindelse med forberedelse af ansøgning for et L-1A Intracompany Transferee visum behov for følgende:

1. En sammenfattende udtalelse fra moderselskabet om baggrunden og formålet med at sende en medarbejder til USA for at styre eller være med til at styre det amerikanske datterselskab.
2. Dokumenter som beskriver de produkter, der skal sælges på det amerikanske marked, samt deres nuværende og forventede omsætning i USA. Der bør vedlægges trykte kataloger og brochurer, som beskriver virksomheden og dennes produkter.
3. Beskrivelse af moderselskabet og dettes firmastruktur, samt en oversigt over beslægtede selskaber.
4. Moderselskabets seneste årsregnskaber.
5. Forretningsplaner og budgetter for virksomheden i USA i store træk, samt et overslag, over hvor mange medarbejdere man forventer at ansætte i fremtiden og hvornår.
6. Lejemålet for de lokaler der benyttes af datterselskabet, eventuelt også lejemål for lagerplads.

7. Kopier af datterselskabets selskabsdokumenter, heriblandt Certificate of Incorporation, samt eventuelle dokumenter, som giver selskabet ret til at drive næring i en anden stat end den, hvori selskabet er inkorporeret, datterselskabets vedtægter og bestyrelsesbeslutninger samt kopi af aktiebeviser m.v., som viser, hvem der ejer datterselskabet. Selskabsdokumenterne skal vise at moder- og datterselskabet er beslægtet, således at de udgør en qualifying organization.
8. Datterselskabets seneste årsregnskaber, medmindre det kun har været etableret i kort tid.
9. Kontrakter og ordrer såvel som eventuelle kontoudtog, der viser det økonomiske aktivitetsniveau i datterselskabet, hvis det allerede er kommet i gang.
10. En beskrivelse af den udsendte medarbejders nuværende beskæftigelse og plads i firmaets rangorden (det er nyttigt med et firmadiagram), og hvor længe denne har været ansat, med angivelse af medarbejderens nuværende løn, opgaver, stillingsbetegnelse og funktioner. Der må det også angives, hvor medarbejderen befinder sig i firmaets hierarki. Ansøgningen må vise, at medarbejderen er pålagt det fornødne ansvar og kontrol i moderselskabet og som overordnet funktionær har opsyn med et vist antal underordnede medarbejdere og besidder den fornødne beføjelse til at ansætte eller afskedige disse.
11. En tilsvarende beskrivelse af den udsendte medarbejders forventede opgaver m.v. i USA samt dennes forventede løn.
12. Der bør vedlægges kopier af eksamensbeviser og anden dokumentation for at vise, at medarbejderen gennem uddannelse og erfaring inden for branchen er egnet til posten.

Al dokumentation skal naturligvis foreligge i engelsk oversættelse. INS administrationsgebyr er for tiden $130,00.

Næsten den samme dokumentation vedlægges ansøgning om et L-1B visum, bortset fra at medarbejderens grundtræning, specielle viden og tekniske færdigheder og baggrund bør dokumenteres gennem diplomer, attester, udtalelser beskrives såvel som en redegørelse for, hvorfor netop denne person skal benyttes i stillingen.

Hvis INS af den ene eller anden grund har mistanke om, at den udsendte medarbejder faktisk ikke har arbejdet for det danske selskab i et år, kan denne risikere at der forlanges yderligere beviser, som fx. lønningssedler og selvangivelser (som skal oversættes til engelsk af en autoriseret translatør). Man kan også risikere at INS kræver yderligere beviser for, at der eksisterer tilstrækkelige lokaler til virksomheden i USA, fx. gennem fotografier, udtalelser fra udlejeren m.v.

Det er dog sjældent, at det går så vidt, hvis der ellers ikke er opstået problemer med ansøgningen.

Indtil for nylig, hvis ansøgning og dokumentation ellers var i orden, kunne et L-1 visum godkendes af INS i løbet af forholdsvis kort tid. På det seneste er der kommet ret store forsinkelser i systemet, og man kan nu desværre risikere at der kan gå indtil flere måneder, inden en afgørelse bliver truffet. Derfor anbefales det at man betaler et yderligere gebyr på $1.000 for at få ”premium processing”. Man kan derved få en afgørelse inden for et par uger.

Forsinkelser kan skabe problemer for dem, som lovligt befinder sig i USA under andre former for visum, der er i færd med at udløbe, medens ansøgningen står på. INA har derfor en bestemmelse om, at hvis en udlænding ellers opholder sig lovligt i landet på det tidspunkt, ansøgningen bliver indsendt, forlænges vedkommendes opholdstilladelse (men ikke dennes arbejdstilladelse), indtil en afgørelse er truffet i sagen. Der kræves dog, at ansøgningen er seriøs og ikke blot benyttet til at forhale udrejsen og at den er indsendt højst 45 dage, før den eksisterende opholdstilladelse udløber.

Sammen med ansøgningen vedlægges også ansøgninger for opholdstilladelser til den udsendte medarbejders ægtefælle og børn. Hvis L-1 visumansøgningen godkendes, vil familiens ansøgninger automatisk også godkendes, medmindre der foreligger et helt specielt problem, fx. hvis ægtefællen tidligere er blevet udvist. Familiemedlemmerne får opholdstilladelser, men ikke automatisk arbejdstilladelser, naturligvis medmindre de ellers har et andet visum, der giver dem ret til at arbejde i USA. En ny ændring i lovgivning giver nu en ægtefælle ret til at ansøge om en særlig arbejdstilladelse, såkaldt ”dependent employment authorization”.

Når der er tale om et kontor, som lige er blevet etableret, gives der som sagt oftest et visum, som kun gælder i et år. I modsætning til forlængelse af andre former for visum kræves der her en hel ny ansøgning inden udgangen af det første år. De samme skemaer, altså I-129, L – Supplement – og hvis der er familie med et Supplement 1- skal indgives sammen med kopier af I-94 skemaet for medarbejderen og dennes familie.

Dokumentationen må vise, at moder- og datterselskabet stadigvæk udgør en qualifying organization eller en del deraf. Det kræves, at begge selskaber fortsat eksisterer og fører aktiv forretningsdrift.

Der må også være en beskrivelse af hvad medarbejderen har foretaget sig i det forløbne år og hvad dennes funktioner bliver i fremtiden. Det må angives, hvor mange der arbejder for datterselskaber samt deres lønninger. Til sidst bør der fremlægges dokumentation for datterselskabets finansielle situation.

Den underbyggende dokumentation bør omfatte regnskaber for det forløbne år med revisionspåtegning, kopier af kontrakter og fakturaer m.v., der viser, at både moderselskabet og datterselskabet er aktive. Der bør også fremlægges skattedokumenter, der viser at man har ansat lokal arbejdskraft og lønningerne til de amerikanske medarbejdere.

Som det er tilfældet med den oprindelige ansøgning, kræves der også her en sammenfattende udtalelse fra moderselskabet, når der søges om en forlængelse af L-1 visumet. Denne udtalelse bør indeholde en beskrivelse af medarbejderens nuværende pligter og funktioner, lønforhold og arbejdstid samt eventuelle ændringer i ansættelsesforholdet eller en udtalelse om, at der ikke er sket ændringer. Udtalelsen bør endvidere indeholde en beskrivelse af forholdet mellem moder- og datterselskab og en udtalelse om, at de fortsat er bestanddele af en qualifying organization.

Til sidst må der gives en begrundelse for anmodning om forlængelse. Dette angives ofte for at være behovet for at færdiggøre de opgaver, som oprindeligt blev pålagt den udsendte medarbejder.

5. L-1 Blanket Petition.

En større virksomhed i USA, hvis den ellers er kvalificeret dertil, kan foretage en såkaldt ”Blanket L Petition”. Her må virksomheden bevise, at den er beslægtet med tre eller flere amerikanske eller udenlandske selskaber m.v. og sammen med disse er engageret i international handel. Endvidere må den ansøgende virksomhed vise, at den har haft et kontor i USA der har været aktivt i mindst et år.

Det skal også dokumenteres, enten at virksomheden sammen med sine søsterselskaber har opnået mindst 10 L-1 godkendelser inden for de seneste 12 måneder, eller sammen med beslægtede amerikanske selskaber har en totalomsætning på over $25.000.000, eller har en amerikansk arbejdsstyrke på mindst 1.000 ansatte.

Efter at selskabet har opnået godkendelse til at foretage blanket L-1 ansøgninger, kan der ansøges blot ved at vedlægge kopi af den oprindelige godkendelse, et brev fra medarbejderens udenlandske arbejdsgiver som beskriver medarbejderens ansættelsesdatoer inden for de seneste tre år samt en beskrivelse af medarbejderens kvalifikationer, funktioner, pligter og løn i denne periode.

I modsætning til den almindelige L-1 ansøgning, kræves der blot at den udsendte medarbejder har været ansat hos den udenlandske arbejdsgiver i seks måneder og ikke et år.

Hvis virksomheden har behov for visum til personer med særligt kendskab til produktet eller særlig træning eller teknisk ekspertise, altså L-1B visum, kræves der yderligere dokumentation i form af eksamensbeviser, m.v.

Leave a Reply