”Treaty Trader” (”E-1 Visum”) kategorien er ikke bundet i immigrationslovgivningen, men på gensidige handelstraktater som USA har indgået med en lang række lande.

Disse kategorier har til hensigt at gøre det muligt for ansatte i virksomheder i de andre traktatlande, som er beskæftiget i international handel med USA, at arbejde i USA for deres udenlandske virksomhed eller deres amerikanske datterselskaber, eller for at administrere en investering i USA.

Den dansk – amerikanske handelstraktat fra 1951 danner basis for danske ansøgninger om Treaty Trader, altså E-1 visum. Formålet med denne visumkategori er at fremme danske virksomheders evne til at drive handel i USA. De folkeretlige aftaler mellem USA og Danmark er naturligvis gensidige og giver amerikanske virksomheder og statsborgere samme adgang til det danske marked.

De væsentligste krav i denne kategori er at den medarbejder der skal til USA, må besidde dansk statsborgerskab, være ansat i et foretagende som er overvejende danskejet, og at handlen mellem USA og Danmark må være væsentlig og udgøre mere end 50 % af virksomhedens totale handel.

Visumet er i første omgang kun gyldigt i to år, men kan forlænges gang på gang, så længe visumindehaveren formelt bekræfter fortsat at have til hensigt at vende hjem.

Ansøgninger om E-1 visum for danske statsborgere sker gennem det amerikanske konsulat i København. Der kan også ansøges gennem amerikanske konsulater i andre lande og gennem INS. Dette sidste ville kun være tilfældet, fordi ansøgeren allerede befinder sig i USA på en anden form for opholdstilladelse (så længe dette ikke er under Visum Waiver eller et B-1/2 visum) og ønsker at ændre sit visum til et E-1 visum, eller at forlænge sit allerede eksisterende E-visum.

Til trods for at E-1 kategorien, i modsætning til de andre visumkategorier, bunder i rettigheder, som er opstået i forbindelse med en traktat, er visumansøgningen stadigvæk også her reelt snarere en process, hvori ansøgeren har bevisbyrden imod sig.

Som resultat af en forholdsvis ny ændring i immigrationslovgivningen kan udtrykket ”trade” betyde både varer og tjenesteydelser. Dette vil nu sige, at ikke alene traditionelle eksportvirksomheder som sælger varer til det amerikanske marked, er kvalificerede, men også arkitekt-, revisions- og reklamevirksomheder, advokat- og konsulentfirmaer – og ikke mindst IT-virksomheder.

Den udsendte medarbejder skal enten befinde sig i en overordnet stilling eller besidde særlige færdigheder der er nødvendige for, at forretningen i USA kommer til at lykkes. Medarbejderen skal besidde dansk statsborgerskab, og det danske foretagende skal være mere end 50 % ejet af danske statsborgere. Det er underordnet, hvorvidt selskabet er inkorporeret eller oprettet i Danmark eller ej, eller ejet gennem en eller flere holdingselskaber, så længe mere end halvdelen af virksomheden reelt er ejet af fysiske personer, som er danske statsborgere. Danske statsborgere som har permanent opholdstilladelse i USA, må dog ikke tælles med.

En væsentlig betingelse for at opnå et E-1 visum er at der kan påvises at virksomheden driver en eksisterende kontinuerlig handel med USA, en såkaldt ”continued course of trade”.

Hvis det danske foretagende har et handelsselskab i USA, må det gerne eksportere mere end halvdelen af sine produkter til tredjelande. Men mere end 50 % af handlen i det danskejede amerikanske datterselskab hvortil medarbejderen sendes skal være mellem Danmark og USA.

Med andre ord, det amerikanske datterselskab kan ikke benyttes som importvirksomhed for de varer, som kommer fra andre lande end Danmark, hvis disse tilsammen udgør mere end 50 % af omsætningen.

Såfremt der ikke findes et datterselskab i USA, eller hvis det amerikanske datterselskab ikke benyttes som handelsselskab, må virksomhedens handel med USA udgøre mere end 50 % af sin totale handel med udlandet. Konsulatet vil da vurdere, hvor stor en andel af den danske virksomheds totale handel, der udgøres af handel mellem USA og Danmark. Hvis det kan bevises at det er mere end 50 %, er der intet problem, men for de fleste danske eksportselskaber er dette sjældent tilfældet.

Der kræves intet minimumsbeløb i handlen mellem forretningen i Danmark og USA, men selskabet må anses for at være engageret i væsentlig handel (”substantial trade”) mellem USA og Danmark. Dette er et skøn, som ikke blot betyder, at der skal være en rimelig stor omsætning, men også, at der eksisterer et vist aktivitetsniveau med et vist antal transaktioner hvert år. Det er faktisk bedre at der er en lang række mindre handler end enkelte store transaktioner i løbet af et år.

Der findes to kategorier af ansatte der kan sendes til USA på E-1 visum: 1) en overordnet funktionær ”performing supervisory or executive duties” og 2) en underordnet funktionær som besidder ”skills which are essential to the successful operation of the enterprise”

Medarbejderens overordnede stilling bør afspejles i lønnen. Det Amerikanske Konsulat vil sikkert tøve med at udstede visum, såfremt det amerikanske datterselskabs ansvarlige direktør oppebar fx. $2.000 om måneden. Konsulatet ville vel nok også stille spørgsmålstegn hvis den overordnede ”executive” funktionær, forventes at udføre teknisk arbejde.

Samtidigt forventes det at vedkommende har den fornødne uddannelse og erhvervsbaggrund til at bestride posten i USA.

Der kan som sagt også ansøges på vegne af “employees with essential skills”, altså særligt egnet teknisk personale, der er specielt trænet til at håndtere og reparere det pågældende eksportprodukt. Ved sådanne ansøgninger skal der vedlægges dokumentation for at medarbejderen har den fornødne tekniske uddannelse og træning i håndtering af produktet.

Her kræves der højt trænet teknisk personale, der har indgående kendskab til eksportørens produkter og som også er i stand til at træne andre i fx. enten de pågældende ydelser, eller, hvis der er tale om et eksporteret produkt, evt. produktets fabrikation, installering, reparation og vedligeholdelse.

Under denne kategori hører også teknisk personale som er beskæftiget med produktets fabrikation, installation, m.v., medens tilsvarende amerikanske arbejdere ikke besidder den fornødne viden eller knowhow. Også her bør den udsendte medarbejders ekspertise afspejles i lønnen.

Udover disse kræves der følgende dokumentation:

1. En sammenfattende udtalelse fra det danske selskab vedrørende formålet ved at udsende medarbejderen til USA for at hjælpe med at drive det eksisterende danske foretagende i USA.
2. Beviser for at den danske virksomhed er mere end 50 % dansk ejet.
3. Dokumentation for at det amerikanske datterselskab faktisk eksisterer, blandt andet kopi af selskabets Certificate of Incorporation samt bevis for, at det er ejet af det danske selskab, fx. kopier af aktiebeviser.
4. Beskrivelse af de produkter, som skal sælges på det amerikanske marked, samt deres nuværende og forventede omsætning i USA.
5. Trykte brochurer som beskriver virksomheden og dennes produkter.
6. Begge selskabers seneste årsregnskaber.
7. Forretningsplaner og budgetter for virksomheden i USA.
8. Lejemål og andre forretningsaftaler som danner basis for datterselskabets aktiviteter i USA.
9. Det kræves af det Amerikanske Konsulat i København, at der i ansøgningens medfølgende dokumentation ligger kopier af dokumenter, som viser faktiske transaktioner i handlen mellem USA og Danmark. Der bør derfor vedlægges kopier af konnossementer, toldkvitteringer, rembourser, forsikringsdokumenter, handelsbrochurer, ordrer, ordrebekræftelser, salgskontrakter, fakturaer eller lignende for at bevise, at foretagendet allerede har en væsentlig handel med USA.
10. En beskrivelse af den udsendte medarbejders baggrund, uddannelse og træning, som gør vedkommende særligt egnet til opgaven i USA.
11. Medarbejderens ansættelsesaftale.
12. Til sidst vedlægges kopier af medarbejderens eksamensbeviser og anden dokumentation, som bevidner dennes professionelle baggrund.

Al dokumentation skal naturligvis foreligge på engelsk. Alle danske dokumenter, som fx. eksamensbeviser og regnskaber, skal foreligge i engelsk oversættelse.

Som administrationsgebyr skal der indbetales 750 kr.