KONSIGNATIONSAFTALER

En eksportør kan også indgå en konsignationsaftale med en amerikansk forhandler. Denne aftaleform benyttes tit, når begge parter ønsker at afprøve et produkt på det amerikanske marked.

Der kræves i forbindelse med konsignationshandler, hvor varerne skal stå hos
forhandleren, at sælgeren formelt noterer sit ejendomsforbehold i varelageret. For at kunne yde konsignataren beskyttelse mod debitors kreditorer, må alle konsignationsaftaler gennemføres i overensstemmelse med kravene i UCC.

Der kræves en formel meddelelse herom til forhandlerens kreditorer. Dette kan ske enten gennem en procedure i den pågældende stats lovgivning, hvis en sådan eksisterer, eller gennem en registrering i overensstemmelse med UCC’s § 9. Hvis en sådan registrering ikke er på plads, opnås der ingen beskyttelse over for konsignantens nuværende eller senere kreditorer. Men hvis konsignataren er i stand til at bevise, at konsignantens kreditorer har specielt kendskab til, at konsignanten driver en virksomhed, der sælger varer på andres vegne, bevarer konsignataren sine rettigheder. 

Uden den fornødne registrering opnås der ikke beskyttelse over for senere kreditorer, som i god tro registrerer deres pant i forhandlerens salgsinventar. Det er også nødvendigt, at konsignataren formelt notificerer tidligere kreditorer, som har registreret deres pant i samme varelager.

Registrering foregår på samme måde som ved salg af varer med ejendomsforbehold, blot betegnes parterne i den pågældende UCC-1 Financing Statement som ”Consignor” og ”Consignee”.

Hovedformålet med en konsignationsaftale er ikke så meget at fastlægge forholdet mellem parterne, men at skærme varernes kredit ydende sælger mod debitors eller konsignantens andre kreditorer.

På samme måde som en security agreement må varerne, som er dækket af aftalen, nøje beskrives, og konsignanten må forpligtes til at holde dem synligt adskilt fra sine egne varer. Det er væsentligt, at konsignataren bevarer sit ejendomsforbehold, indtil de er solgt.

Risikoen for varerne, indtil de er solgt, ligger som regel hos konsignanten. Denne er derfor også oftest ansvarlig for deres forsikring.

Konsignanten forpligtes naturligvis til at holde nøje regnskab over inventar og indbetalinger, og ofte pålægges det konsignanten på samme måde som agenter og distributører at afhænde et vist minimum antal varer. Mange andre bestemmelser i en konsignationsaftale minder kraftigt om bestemmelser i en agentaftale, men en vigtig forskel er, at en UCC-1 Financing Statement registreres for at beskytte sælgerens interesse.