Den lovgivende magt inden for forbundsstaten ligger naturligvis hos den amerikanske Kongres, som er et folkevalgt tokammersystem, bestående af Senatet med sine 100 senatorer – to fra hver stat – og Repræsentanternes Hus med sine 435 medlemmer, valgt i det samme antal valgdistrikter tværs over USA.

Ifølge den amerikanske forfatning har de to kamre forskellige opgaver, men tilsammen, og med den amerikanske Presidents medvirken – denne har en kvalificeret vetoret over lovforslag vedtaget i kongressen, og selv beføjelse til at fremsætte lovforslag – udgør de forbundsstatens lovgivende magt.

Den amerikanske kongres kan ikke lovgive inden for områder hvor der ikke er hjemmel derfor i forfatningen eller hvor denne ligefrem indeholder et direkte forbud mod at lovgive derfor. Forfatningen indeholder dog en bestemmelse om, at kongressen kan regulere handelen staterne imellem og handel med udlandet. Dette er den såkaldte ”Commerce Clause”, som er blevet tolket på en måde, der giver kongressen meget brede beføjelser.

Resultatet er, at forbundslovgivningen (”Federal Law”) og forbundsdomstolene behandler områder, der har væsentlig betydning for næringslivet, fx. told, antitrust, handel med aktier og obligationer, immigration, registrering og beskyttelse af patenter og varemærker, søret, konkurs og beskyttelse af konsumenter.

B. Delstaternes lovgivning.

Hver af delstaterne har sin egen grundlov, som dog naturligvis er underlagt forbundsstatens forfatning. På mange måder afspejler enkeltstaternes forfatninger med deres tredeling af statsmagterne forbundsstatens. Enkeltstaterne har hver især en overordnet statsadministration, der ledes af enkeltstatens Guvernør (enkeltstatens folkevalgte overhoved). De har, ligesom forbundsstaten, hver et lovgivende tokammersystem, som i samarbejde med Guvernøren, udgør enkeltstatens lovgivende magt.

Der er naturligvis også lovgivning på lokal basis, i byer, counties, m.v. Her er der tale om lokale vedtægter som regulerer de lokale myndigheder som politi, sanering, lokal forsorg, byggeri- og fredningsnævn, trafik- og vejdirektorater, o. s. v.

Til sidst har hvert af enkeltstaterne sit eget domstolshierarki med appelinstanser, specialdomstole, o.s.v.

Langt de fleste spørgsmål omkring indgåelse og fortolkning af kontrakter, selskabsret, køb og salg af varer, sikringsakter, gældsbreve, erstatningsret, herunder produktansvar, køb, salg og leje af fast ejendom, o.s.v., er underlagt den lokale stats lovgivning, domstole og retspraksis.

Danmark er jo ikke en forbundsstat, og når man søger at drage paralleller mellem den danske og den amerikanske statsretlige opbygning, er det ofte mere praktisk at sammenligne det danske retssystem med enkeltstaternes systemer, snarere end med forbundsstatens.

Selv om der hersker stor ensartethed enkeltstaterne imellem, kan bestemmelser om fx. aftalers indgåelse og opfyldelse variere fra stat til stat. I nogle stater er visse former for mundtlige aftaler bindende, i andre er de det ikke. Det væsentlige er, at hver af USAs stater er forpligtet til at anerkende de andre staters lovgivning og retspraksis. Derfor indføjes der som regel i en amerikansk kontrakt en bestemmelse om, at den er underkastet og skal fortolkes i overensstemmelse med en bestemt stats lovgivning. Selv om et søgsmål behandles ved en anden stats domstol, vil denne som regel respektere lovvalget og benytte den stats lovgivning og retspraksis, der er anført i aftalen.

I realiteten er systemet knapt så forvirrende som det kunne lyde. Forbundslovene gælder overalt i landet, og de forskellige staters retssystemer ligner hinanden meget. Endvidere har retspraksis stor betydning i USA. En stats domstole henviser ofte til retsafgørelser i andre amerikanske jurisdiktioner, hvilket også fører til en vis ensartethed i de forskellige staters domstoles behandling af tilsvarende retsspørgsmål. Forbundsdomstolenes afgørelser, især dem der er afsagt af appeldomstolene, har også en kraftig normgivende virkning.

Som følge heraf er kommercielle retsregler, meget groft sagt, nogenlunde ensartede staterne imellem, men i en konkret situation kan det naturligvis blive magtpåliggende at lære lige netop de undtagelser at kende, der er gældende i den pågældende stat.

Det amerikanske kommercielle system opererer som alle andre moderne systemer med kontrakter, aktieselskaber, banker, gældsbreve, konkurs, erstatningsansvar, rembours, o.s.v. Retssystemet afspejler alt dette. Derfor har man næsten overalt i den amerikanske jura fundet frem til retsprincipper, forretningsformer og sædvaner, som ofte til forveksling ligner dem, man i Danmark har nået ad andre veje.

En dansk forretningsmand vil nikke genkendende til langt det meste af det, som foregår i det amerikanske erhvervsliv. Men det må altid holdes in mente, at meget af det, som ligner, ikke nødvendigvis er identisk.